George Orwell

Dyregården

Escuchar en la aplicación
George Orwells verdensberømte roman Animal Farm udgives for første gang som lydbog på dansk og i en helt ny oversættelse med titlen Dyregården. Den er tidligere udgivet som bog på dansk i en oversættelse fra 1947 med titlen Kammerat Napoleon.



Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.



Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger.



"Ingen anden skønlitterær forfatter fra det 20. århundrede har påvirket dagligdagssproget og den politiske retorik som George Orwell. (...) nyoversatte klassikere minder om, at vi skal vogte os for de kræfter, der vil indsnævre sproget og retouchere den kollektive hukommelse" – Adam Holm, Weekendavisen



"George Orwells fabel om dyrenes revolution er isnende læsning i denne tid (...) Som alle sande klassikere har den en fantastisk friskhed over sig. Satiren er blændende og fint tilbageholdt, som satire skal være." – Niels Lillelund, Jyllands-Posten ★★★★★★




"… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig. " – Hakon Stangerup



"Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage. " – Jens Kruuse



George Orwell skrev Dyregården mellem november 1943 og februar 1944, men der var ingen britiske eller amerikanske forlag, der ville udgive den på grund af dens kritik af Stalin, som Storbritannien og USA på det tidspunkt var allieret med i 2. verdenskrig. Det ændrede sig, og den blev udgivet efter krigen i august 1945 og blev straks en verdensomspændende succes og har siden holdt sig i toppen af bestsellerlisterne.



George Orwell, pseudonym for Eric Arthur Blair (1903-1950), var en engelsk forfatter og essayist, født i Indien. Efter Orwell afsluttede sin skolegang på den engelske privatskole Eton, arbejdede han nogle år i det koloniale politi i Burma. Herefter vendte han tilbage til Europa og oplevede forholdene på samfundets bund, hvor han arbejdede som opvasker i Paris og senere levede som hjemløs i London. Senere deltog han som frivillig i den spanske borgerkrig, blev såret og vendte desillusioneret hjem efter at have set kommunisternes brutale udryddelse af andre republikanske grupper. Orwell blev en af sin tids mest fremtrædende forfattere, og hans sidste to romaner Dyregården og 1984 er i dag verdensberømte klassikere.
2:43:26
Propietario de los derechos de autor
Bechs Forlag
Traductor
Lærke Pade
Año de publicación
2021
¿Ya lo leíste? ¿Qué te pareció?
👍👎
fb2epub
Arrastra y suelta tus archivos (no más de 5 por vez)